Nu får vi faste sauna-weekender

Den tredje weekend i hver måned sætter vi en mobil sauna op ved Ajstrup Strand Syd. DIF og DGI’s Foreningspulje har støttet os med 20.000 kr. Formålet er flere medlemmer og flere frivillige.

Af Jonna Toft, formand

Kunne du tænke dig at gå i sauna, når du vinterbader ved Ajstrup Strand?

Det får du mulighed for nu. Fra september begynder vinterbadeklubben at sætte en mobil sauna op ved Ajstrup Strand syd den tredje weekend i hver måned frem til maj 2020. Sandsynligvis vil saunaen blive leveret om fredagen og hentet om mandagen – og planen er, at den er tændt mindst lørdag og søndag morgen fra kl. 8.30 til 10.30.

Vi har fået 20.000 kr fra DIF og DGI’s Foreningspulje til et udviklingsprojekt, som vi håber resulterer i flere medlemmer og flere frivillige i Beder-Malling Vinterbadeklub. DIF og DGI’s foreningspulje uddeler hvert år ca. 44 mio. kr. til projekter i foreninger. Og ja, vi er glade og vi glæder os! J

Sæt kryds i kalenderen – og husk at betale kontingent

Saunaen er for medlemmer af foreningen. Derfor: Husk at betale kontingent, 250 kr, senest 1. oktober 2019. Du betaler enten på MobilePay 99701 (husk at skrive dit fulde navn i beskedfeltet) eller ved at overføre pengene til reg. nr. 1917, kontonr. 6287694529. Igen – husk at skrive dit fulde navn. Ellers ved vi ikke, hvor pengene kommer fra.

Er du ikke medlem endnu, så meld dig ind her

Saunaen bliver sat op i disse weekender:

13.-15. september 2019

18.-20. oktober 2019

15.-17. november 2019

20.-22. december 2019

17.-19. januar 2020

14.-16. februar 2020

17.-19. april 2020

15.-17. maj 2020.

Aarhus Kommune har bakket op med en hurtig tilladelse til, at vi sætter den mobile sauna op på p-pladsen ved Ajstrup Strand Syd, altså mellem Strandbovej og havet, den tredje weekend i hver måned til og med maj 2020.

Flere medlemmer og flere frivillige

Målet med vores saunasatsning er at få flere medlemmer og flere frivillige. Vi oplever, at mange gerne vil vinterbade sammen med andre, og dem håber vi at trække ind i det sociale fællesskab, der allerede er opstået i vores halvandet år gamle forening.

Det er nemlig meget hyggeligere at bade sammen med nogen end at bade alene, og kaffen og bollerne smager bare bedre!

Vi får brug for en solid håndfuld frivillige, der vil skiftes til at hjælpe med at tage imod saunaen, når den leveres om fredagen, tænde op, være der mens den er varm, slukke igen, sørge for at området holdes rent og pænt, og kommunikere med den, der henter saunaen igen. Er der behov for det – og frivillige til det – kan vi også udvide åbningstiderne i saunaen.

Tag en saunatørn

Vi har allerede mange gode kræfter i foreningen, men vi kan sagtens bruge nogle flere. Så hvis du vil være med, fx som ’åbner’ af saunaen (nok ca. kl. 7.45-9.15) eller som ’lukker’ (nok ca. kl.9.15-10.45), så kontakt aktivitetsgruppen, Liselotte og Martin, på Liselotte.knagaard@mail.tele.dk og Martinadlerp@gmail.com.

Som frivillig binder man sig ikke til at hjælpe hver gang, der er sauna. Vi er glade for hjælp, også hvis det blot er en enkelt gang eller to.

Saunaen er første del af klubbens fremtidsvision om at skabe mere faste vinterbadefaciliteter, sandsynligvis et sted ved Ajstrup Strand.

Vi glæder os til at se dig 🙂

IMG_20190526_111757

Billede 1 af 6